#perlevinger

“Hvordan bliver man så tynd som dig?” spørger I mig.

“Man lader være med at spise,” svarer jeg og I griner. 

Tragikomisk. 

Man lukker munden og åbner sjælen,

og så anskaffer man sig en kat.

Katten gør dig ikke tynd,

men du kan kramme den,

Du lovede mig guld og grønne skove,

men jeg fik kun

Du er ikke hjemme,

dit lys i vinduet er slukket.

Jeg lover,

det er ikke er mig,

der står og kigger ind.

Hvordan kan du være ude og have det sjovt,

imens jeg forsøger,

at overleve.

Det er nogle dage siden,

du bad mig tage mine ting og gå.

Jeg mener,

“Hvorfor har sådan en pæn pige som dig ikke en kæreste?” spørger I mig.

Selvom I synes, jeg er en pæn pige,

er jeg grim indvendig.

Målet med livet er ikke at få en kæreste,

bilder jeg mig selv ind.

Før I prøver at modsige mig,

kan min ekskæreste fortælle jer om den morgen,

Hvorfor er jeg afhængig af,

at andre mennesker kan lide mig,

når jeg ikke bryder mig om mig selv,

og jeg alligevel trives bedst

Hvordan skal jeg nogensinde kunne tilgive dig for,

at cykle afsted med mit hjerte liggende på bagagebægeret?

Du cyklede direkte hjem til hende,

uden at se dig tilbage. 

Hun stod i sin døråbning og tog imod dig,

med kys og glutenfrie boller.

“Hvad er det, der ligger på dit bagagebæger?” spurgte hun,

men du trak på skuldrene. 

Nu sidder jeg her,

alene,

med tårer trillende ned af mine glutenfyldte kinder.

Det eneste jeg tænker på,