#opkast

man undervurderer virkelig hvor i stor en grad at stemninger styrer ens liv, og man undervurderer hvor meget magt man har, til at styre de stemninger i en bestemt retning. man burde lære folk, hvordan man mestre kunsten i at ændre sit mentale helbred, gennem at manipulere med sine sanser.

Klip navlestrengen eller kvæl mig i den Brænd de broer eller brænd, brænd til havet damper væk som varme dråber fra din navle efter du har taget mig hårdt bagfra Så d her ik længere bare er min ø Det min ø Jeg begraver mine egne kødben i min egen baghave Begraver dine tænder og graver dem op igen som den ubeslutsomme lille tæve jeg er Det min enten eller verden Det mit enten eller hoved Os to forevigt altid eller aldrig igen Og jeg ved ik hvor længe jeg kan borderbalance din pik på mit hjerte Om jeg skal smide den af helvedes til ud over horisonten Eller lade den spike sin vej langt op i mig og du vinder Jeg taber Jeg taber min tråd En efter en Flænser livlinen Navlestrengen Du falder til venstre jeg falder til højre

spiller minecraft hele dagen mor råber aftensmad hørte du det ogs olivia? hørte det fucking godt er ik bygget til reaktion til nogen form for bordtennis kommer ik til aftensmad ka ik få vejret tar ørerpropper i og tuder far får stadig tinderbeskeder det jo noget hun bilder sig selv ind  hun er jo lidt psykisk syg ligesom jeg nu ser tåger og skygger og tror du skærer i mine fingerspidser om natten med din lille lommekniv du sagde engang de var så bløde det hele bliver en hvirvelvind jeg finder en 1-værelses i et hårdt kvarter hvor jeg ka ryge smøger indenfor og høre gangster rap hvor jeg ka bælde og bilde mig selv ind i fred

jeg har kvalme og hovedpine og fatter ik en skid. drikker ikke nok vand så lithium’en håner mig. det er sjovt det med at være deprimeret på medicin. egentlig at være i et neutralt humør, være velfungerende, men stadig have lyst til at skyde hovedet af sig selv, og ikke mindst andre. kom ik til psykiater i dag, hvis jeg gjorde havde jeg måske ik haft brug for at tage psykosepiller i aften fordi det hele minder så meget om sidst. det er det samme gamle lort. det sted jeg falder tilbage til når det ikke fungerer. det er det samme gamle fucking lort. har taget 7 forskellige piller i dag men jeg ville bytte alt ud for en xan. det hele går i ring, min far, min regression, min dumme opførsel og min lyst til stoffer. efter man har taget stoffer opdager man at det er den eneste oprigtige pause der findes fra livet. jeg sniffer min antipsykotisk bare for følelsen af lidt selvødelæggelse

på højvangsskolen har børnene skrevet drømme på fliserne. jeg er havnet her igen med en joint i munden. undskyld. men selv børnene kan ikke plante sig på jorden. vi drømmer og higer for hvad er glæden i at stille sig tilfreds? men på højvangskolen fandt et barn ud af: at vinde er døden. et andet barn tegnede blomster på asfalten og jeg misunder dem der stadig finder glæde i at hige efter livet. 

bare jeg en gang kunne mærke fuglenes uskyldighed under egne vinger og undskylde for menneskets synd hvis jeg bare en gang kunne lugte dine dage, smage min egen nakke gennem dine læber hvis jeg bare en gang kunne lade dig lytte til cohens første album, vise dig byen på en efterårsaften og lade dig se dig selv fra mit liv, mine sanseindtryk, fra hvert sekund der gnaver mod hinanden og skaber nye penselstrøg hvis jeg bare en gang kunne affinde mig med at være enhed, eller splitte det hele til atomer?

blandingstilstand i hate bein kanye west it’s awesome, jeg hader at skulle få det til at blomstre, men det er virkelig den eneste måde at overleve det her på, ellers må jeg prøve at flygte fra det, jeg prøver at blame det på klimakrisen og min far, prøver at blame det på hjertesåren, men jeg har haft lyst til at dø siden jeg blev en person og jeg er træt, jeg er træt af at få det til at fungere, at virke klog og mystisk, prøve at få det til at være en del af min person for jeg har lyst til at skære det ud, har lyst til at skyde det ud, hænge det ud, og folk gir ik en fuck for om jeg er interessant alligevel. jeg hader at læse, jeg hader at skulle finde de rigtige ord, så jeg vil brænde fuldt, leve hurtigt til det slår mig ihjel