#marig

Hun er alt hvad man kan finde i en skov i Jylland og et lysår i alle retninger presset sammen. Konstant, siger hun, for der bliver ikke skabt mere materiale nogensinde, mængden af energi i universet er uforanderlig. Og hun ved sådan noget, for hun skal være læge en dag. Alligevel virker det som om alting i universet folder sig om hende ligesom lyset bøjer af på hendes røde hår. Folder sig indad mod hendes magnetfelt, bøjer sig for hende. Der laves ikke nyt materiale, men jeg tror, der gror jordbær i skovbunden om sommeren, kun for hendes skyld

jeg elsker mine venner så meget? Jeg elsker dem til månen og tilbage igen utælleligt mange gange og så lidt mere. Så meget at jeg ikke tror hverken de eller jeg helt forstår, hvor uendelig meget jeg elsker dem