#ildfluer

First Flush – Ildfluer

Efter at jeg i går indkasserede intet mindre end 6 myggestik på numsen (med tøj på vel at mærke), forbeholder jeg mig retten til at erklære mig som vinder af myggestikskonkurrencen. Jeppe derimod, vinder skavankkonkurrencen, da han på tredjedagen stadig er døv på sit ene øre, og derfor har måttet slå vejen forbi lægen. Det skulle da også mærkeligt være, om vi for første gang kunne undgå at stifte bekendtskab med det lokale sundhedsvæsen på en af vores rejser. Vi bliver kørt dertil i taxa. Ved ankomsten slår chaufføren ud med armene og forklarer at på den ene side af vejen er der en kinesisk doktor, på den anden en malaysisk. Vi vælger den sidste, går ind ad samme dør som vi 10 minutter senere kommer ud af igen. På den tid har vi nået at blive indregistreret, siddet i ventesalen, været til konsultation, ventet igen, modtaget medicin og betalt 32 kr alt inklusiv. Lettede over at hørelsen forhåbentlig vil vende tilbage snart, kører vi tilbage igen. Cherating byder heldigvis på andet end surfing uden bølger, myggestik og lægebesøg. Vi iklæder os safarihat og khakifarvet uniform (det passer ikke helt, men illusionen holder) og sætter os mageligt til rette i en lille motorbåd, der fører os op ad Cherating River. Det er mørkt, over os funkler millioner af stjerner. Snart begynder vi også at kunne ane små blinkene lys fra mangroven. Det ligner at stjernerne er dalet ned fra himlen. Fireflies! Vores guide Hafiz er begejstret. Han er selvudnævnt og selvlært ekspert i ildfluer og har holdt en lang begejstret tale om disse skabninger, inden vi er sejlet afsted. Af talen forstod vi kun halvdelen på grund af hans stærke accent og fordi han var så ivrig at tungen kørte med dobbelt tempo. Men synet er rigeligt i sig selv. Med sin magiske lommelygte kan Hafiz sende skjulte signaler til ildfluerne, der i langsomme, glidende bevægelser flyver over mod os, så vi kan fange dem i hænderne og studere dem helt tæt på. Der er noget nærmest hypnotiserende over fluernes stille blinken og deres blide bevægelser. Om natten beholder vi safariudstyret på, så vi er klar til en ny ekspedition tidligt næste morgen (det passer heller ikke, men kan ikke rigtig slippe billedet). Kl 9 (!) sætter vi os atter til rette i den lille motorbåd og lader os endnu engang føre op ad floden. Der er lavvandet og mangrovetræerne afslører deres bissede, brune, mudrede rødder. Solen skinner og fuglene kvidrer. Vi sejler forbi en øgle, der dovent slænger sig på en gren. En sort og gulstribet mangroveslange sover skønhedssøvn i et andet træ. Turen varer halvanden time, og undervejs ser vi flere varaner, mangroveslanger, oddere, abekatter, enarmede flodkrabber, et vildsvin og en enkelt hoppende fisk. Et par lokale fiskere holder triumferende dagens fangst i vejret - 2 flotte hummere, der kan sælges på markedet for en god pris. Det passer os helt perfekt at kunne komme på oplevelse uden at få beskidte fødder og sved på panden. Vores sidste dag i Cherating er allerede godt begyndt.