Friskmalet kaffe
NĂĽr jeg fĂĽr gĂŚster, sĂĽ ved jeg ikke noget bedre, end at servere dem en god kop kaffe, og jeg har fundet den bedste af slagsen. Mocca-bønner fra Kervan pĂĽ Ăsterbro, den er lidt dyr men den er det vĂŚrd. Det er sĂĽdan nogle bønner der skal friskmales og serveres i stempelkande pĂĽ en bakke med lidt lĂŚkkert. Det er i virkeligheden ikke sikkert, at mine gĂŚster lĂŚgger mĂŚrke til kvaliteten, men det gør ikke sĂĽ meget, fordi jeg ved at de fĂĽr det bedste jeg kan tilbyde dem; friskmalede bønner.
I min hverdag kan jeg desvĂŚrre ikke garantere, at alle der lige kigger forbi, fĂĽr samme behandling, da det er langt hurtigere, nemmere og billigere at fylde Merrild i filtret og trykke âOnâ.
Mon Gud behandles som min eksklusive gÌst eller hurtigt, nemt og billigt? Friskmaler jeg mine bønner eller hÌlder jeg fra lageret?
Smalltalk med Gud
NĂĽr han alligevel âborâ i min lejlighed, hvornĂĽr starter jeg sĂĽ med at male mine bønner, -jeg har jo egentlig rig mulighed for aldrig at stoppe kvĂŚrnen. Men jeg maler og holder pause, fordi sĂĽdan har jeg indrettet min hverdag, og sĂĽdan har det altid vĂŚret; hver ting til sin tid.
Kan Gud mon blive afhÌngig af min kaffe, -i süfald er jeg skyld i det, men det ved jeg at han godt kan tilgive mig, nür bare kaffen bliver friskmalet.
(Skrevet til Indre Missions tidende i 2010)









