#franskepiger

Ligger i bagende sol, stikkende mod min kridhvide hud. Glæden ved at ligge i solen er næsten uudholdelig. Uddannelsessystemets evigt fremprovokerende depressionsstemning bliver endelig brudt. Det er i midten af juli og min hud er altså ved at transformere sig til røde og brune plamager på mine overarme og det blottede maveskind. Alt imens koger hovedet i lige så højt et tempo som min vandflaske, der ligger under mit kropsstaffeli, den lige så kridhvide liggestol.  

Og mens jeg fremskriver min risiko for hudkræft til at være nået inden min 40 års fødselsdag, så hører jeg sommermusik fra min mobiltelefon, der endnu engang er ved at løbe tør for strøm af ren og skær solstik. Jeg hører duoen Sjæl i Flammer og deres første EP med den teenagefjantede titel ÅH. Her på de sardiske kyster ud til det lukkede Middelhav har de næppe hørt om bandet før, men de seks forfriskende lækkerbiskener, der gemmer sig på pladen synes alle at passe glimrende til aktivitetsniveauets nuværende tilstand, hvor en passende corny-og-turistede mentalitet med tilsvarende letpåklædte italienske strandsild, der spadsereder op og ned af den lokale riviera som en anden catwalk, hvor anerkendelse er det allestedsnærværende mål rammer fluks ind i denne EP’s småliderlige ungkarlagtige drømme og eskapadisk pigetiggeri. Og fred være med det. 

Den infantile, halvvejs hanskøns brunstige tilgang til de lyriske associationsrækker præsenterer sig fuldkommen som en islagkage med softice, stjerneformet sølvkrymmel, lyserøde kyskager, flødeboller med kokos på toppen og vammelsød jordbær syltetøj. Kvalmende, men på en eller anden måde pikant, provokerende - som en Talking Headsk ironidistance og musikalsk legesyghed, der udmærker sig ved temposkift, indimellem bevidst pivfalsk drengeråb (i overgang?). Men også overraskende instrumentale genistrege på de mange korte intermezzoer, der gemmer sig på pladen som f.eks. på “Ghetteblaster” og “På Stranden”. Dette skyldes nogle krøllede teenagehjerner, der vil mere end at servere radiomusik til laveste fællesnævner, men også eksperimenterer med poppede skævhedstrip fra referencerammer, der cirkulerer om firsernes musikalske aura. Men det skal nok mere forstås som brobygning mellem fortid og nutid, for der er bestemt også noget andet på spil, der er langt sværere at kategorisere. Et punkt i musikken, der mest af alt virker til at være Sjæl i Flammers helt eget. Og det kan man mærke! Bliv ved med det drengeren’.

Et andet konstallationsprojekt oparbejdet af de kære Vellness drenge - og piger -  er gruppen Franske Piger (der vist nok engang har heddet Franske Vafler). Disse franskelskende charmørs skruer i den grad også op for popmelodierne på deres debut-ep, hvor selv Sjæl i Flammer ikke kan være følge med. Det vil dermed også sige de ditto kærlighedskvalmende monologiske prosalingnede tekststykker. Efter alt at dømme er der tale om forlist kærlighed på hvert et nummer - det skulle stå lysende klart for de fleste med sangtitler som “Livets Kollision” og “Bedringskys”. Med en sætning som “Vores kærlighed er tabt i tomme ord/Hvad læser du i mig” fra Livets Kollision forstår man kærlighedskvalerne, der ingen ende vil tage og fortsætter med ordene “Vores kærlighed kan stadig slå mig ud”. Sjældent har så simple sangtekster kunne rumme så megen betydning og stadig glinse lige så skarpt.