New Post has been published on bagkameraet.dk - Tanker og idéer bag kameraet og så noget om grej
Nyt indlæg fra http://www.bagkameraet.dk/2013/02/17/8-towards-12-fotoudstilling-af-bo-nymann/
8 towards 12 – fotoudstilling af Bo Nymann
Hvad er meningen med livet? Fotograf Bo Nymann har i 1½ år fulgt otte eliteatleter, som trods deres handicap har fundet meningen med livet. Fotografen har fulgt atleterne både på og udenfor banen i deres kamp for at kvalificere sig til De Paralympiske Lege i London 2012. Fotografen har uden forbehold været med når atleten får fjernet gipsen efter en skade, da atleten forsøgte at lære de sårede danske soldater fra Afghanistan at løbe igen, på arbejde, i skole og på livets op- og nedturer. Fotoudstillingen 8 towards 12 sætter fokus på mennesket og den viljestyrke vi alle besidder. En styrke, som det kan tage tid at finde når man rammes af en ulykke, sygdom eller et handicap.
Fotoudstillingen 8 towards 12 sætter fokus på otte danske eliteatleters kamp for at kvalificere sig til De Paralympiske Lege i London. Alle atleterne har en bevægende og smittende kærlighed til sporten – og til livet. De er et sprudlende eksempel på, at livet ikke begrænses af et handicap. Fotograf Bo Nymann har fulgt atleterne i 1½ år og fortæller en historie i billeder, om viljestyrke, glæde, skuffelse, anerkendelse, livskvalitet og om aldrig at give op eller lade sig stoppe. Udstillingen har ikke handicappet i fokus, men viser mennesket bag. Udstillingen nedbryder grænser, fjerner uvidenhed og berøringsangsten overfor handicappede. Bliv inspireret, bevæget og få øjnene op for den menneskelig styrke vi alle indeholder, men som især disse atleter er et bevis på. Otte historier, der sætter livet i perspektiv.
Fotoudstillingen 8 towards 12 vises:
8. februar – 21. marts 2013 – Øksnehallen i København
Hverdage kl. 11-17 / weekend kl. 13-17 / Gratis adgang
3. – 29. april 2013 – Musikhuset Aarhus
Gratis adgang
Læs mere her:
- 8 towards 12 – Pressemeddelelse
- Når ildsjæle brænder igennem
Læs også om åbningen på DHIFs hjemmeside eller på 8towards12.com.
På YouTube ligger en lille video med opbygningen af udstillingen og ferniseringen i Øksnehallen. Videoen giver et meget godt billede af udstillingen: