Jeg er glad for at mine børn er ude af uddannelsessystemet før det kollaps som regeringen planlægger.

Bevares, de kom ikke ud af det uden skrammer. De blev også ofre for Folkeskolereformen og vi betalte mange penge for privatundervisning, mens de gik på gymnasiet.

Min mand er håndværker og han så hvordan løndumping og EU-bekæmpelse af denne svindel gjorde en fremtid i hans fag vanskeligt. Endvidere så er der ikke det gode samarbejde hvor de forskellige sjak fik sig nogle bajere efter arbejdstid. Alle går stresset rundt og bliver nedslidte i håndværksfagene. På kontorerne er fredagsbaren det vigtigste salgsargument i jobannoncerne jævnfør Jobindex, så der kan man stadig få sig et arbejde med godt kammeratskab. Ergo motiverede vi børnene til et liv, hvor de kunne leve som ganske almindelige danskere og se andre mennesker.

EU har ødelagt RUT - det register som skulle stoppe løndumping, men de vil have det helt væk så endnu mere svindel kan finde sted i landet.

Det og så samtidig med at de prøver at stoppe kommende generationer fra at vælge de få fag, der stadig er muligt at skabe sig en levevej via.

Vi lever i Danmark med en bestemt niveau af leveomkostninger. Ikke mange steder koster mad så meget og transport så meget som i Danmark.

Vi betaler meget i skat og ser ganske lidt udbytte. Grundskolen er ødelagt. Nu vil man ødelægge ungdomsuddannelserne og nedlægge 10. klasse centrene hvor unge mennesker kunne hæve deres karaktergennemsnit og måske overkomme nogle af skaderne fra Folkeskolereformen. Det er helt i orden at man vil sende færre på efterskole og de ikke skulle have lov til at hæve deres karaktergennemsnit. Det er de rige folks børn og hvorfor skal de have særbehandling? Vi andre betale private mentorer selvom vi var fattige! Det kan de også gøre.

Jeg ved at virksomheder som Novo har brug for forskere. Mange IT-virksomheder kræver kandidatgrader af selv deres receptionister. I gamle dage var det muligt at arbejde sådanne steder som teknonomer og merkonomer. Det kan ikke lade sig gøre mere. Helle Thorning havde visioner om et land hvor mange var højtuddannede. Hun var en sand statsminister med planer for et fremtidigt Danmark.

Hunde nedstammer fra ulve, det kan vi alle blive enige om. Men hvor meget ligner de egentlig hinanden i dag? 

New Post has been published on https://dennisasp.dk/disse-ting-burde-aendres-ved-folkeskolen/

Disse ting burde ændres ved folkeskolen

Folkeskolens formål

I følge folkeskoleloven er folkeskolens formål at give eleverne færdigheder og kundskaber der bl.a.: – Forbereder dem til videre uddannelse – Giver dem lyst til at lære mere – Gør dem fortrolige med dansk historie og kultur, og giver forståelse for andre landes kultur og historie – Skaber ramme for oplevelse, fordybelse og virkelyst – Gør dem i stand til selv at tage stilling og handle

Arbejde og fornøjelse.

Nogle gange som studerende, hvad enten det er i folkeskolen, gymnasiet eller på universitetet, føles det som om, at uddannelsen er det vigtigste i verden, og der man skal placere sin fulde opmærksomhed. For mig har det altid været vigtigt at huske, at uddannelse skal lede til, at man senere får et job, så man kan tjene nogle penge, og bruge dem på bolig, bil, rejser eller hvad man ønsker. Hvis uddannelse og arbejde fylder så meget, at der ikke er plads til de ting der er målet med det hele, hvad er så pointen?

Jeg synes der er to grunde til, at skære kraftigt i timetallet i folkeskolen:

1) Børn skal have lov til at være børn, og lege, skabe venskaber (også udenfor skolen) og have fritidsinteresser. Selvom man har fri, kan man sagtens tilegne sig vigtige egenskaber, herunder sociale egenskaber (som ikke på samme måde skabes i klasseværelset) , viden og erfaring gennem leg, sundhedsmæssige effekter fra fysisk aktivitet og forskellige færdigheder fra fritidsinteresser.

2) Jeg tror det er enormt vigtigt at være motiveret for at kunne lære. Tidl. Professor Knud Illeris skriver også i sin bog Læring fra 2006, ”at drivkraft-dimensionen er et væsentligt og integreret element i al læring” og henviser til at motivation, vilje og følelser er ligeså vigtige for indlæringen som selve indholdet. Jeg tror ikke det er let at være motiveret til noget, når man bliver tvunget til det en tredjedel af ens vågne tid. Det er i min optik ikke det der ”giver eleverne lyst til at lære mere”, som det er udtrykt i folkeskoleloven. Desuden er det optimale tidspunkt for indlæring for fleste elevers vedkommende mellem kl 10 og 14 (Dunn 2003). Der har længe ikke været tradition for at tage hensyn til dette, selvom det har været til diskussion flere gange. Jeg tror ikke det ville være nogen katastrofe, hvis man eksempelvis lod eleverne møde kl 9, og slippe igen kl 14.

Folkeskolen er alt for firkantet

Folkeskolen er en pakkeløsning, der sælges til elever landet over, i løbet af deres femte leveår. Hvis det vurderes at de endnu ikke er klar, er der en mindre fleksibilitet her, ligesom man i nogle tilfælde kan tage en klasse om eller springe et klassetrin over, men så bøjer systemet sig heller ikke længere. Jeg er naturligvis klar over, at der er en masse økonomiske og praktiske hensyn at tage, men jeg drømmer om en anden løsning. Kan man virkelig ikke strække sig lidt i den retning?

Bør man ikke gennem hele sit skoleforløb blive udfordret på det niveau man er på, i stedet for at følge en allerede fastlagt undervisningsplan? Personligt husker jeg tydeligt at skulle kæmpe mig igennem de ugentlige 16 regneopgaver, der så snart man havde forstået at stille tallene korrekt op over hinanden, var ren gentagelse uge efter uge, selvom tallene var skiftet ud.

Jeg foreslår at man laver en prioriteret liste over fag og emner man skal lære, og starter fra en ende af. Således at opgaver, klasser og fag ikke er bestemt af dit fødselsår, men af dine færdigheder og måske endda intereresser. Således skal man altså lære basale færdigheder i eksempelvis matematik og dansk, inden man eksempelvis begynder at lære mindre vigtige ting som tysk, drama eller lign. Jeg mener det vil give de bogligt stærke elever større udfordringer, holde dem beskæftiget, og dermed også lære dem mere. For de mindre boglige elever, giver det dem muligheden for at blive dygtige til de vigtige ting, uden at skulle bekymre sig om at komme bagud i andre fag, som de muligvis aldrig for brug for. Det er en kompliceret vurdering hvilke fag der skal prioriteres højest. Nogle vil mene at folkeskolen i dag peger mod gymnasiet og en akademisk fremtid, hvor man derimod burde give muligheden for at prioritere anderledes. Morten Ryom (Jord- og Betonarbejde og folketingskandidat) er i nedenstående videoklip inde på nogle af de pointer jeg fremhæver. Jeg kommer ind på de praktiske færdigheder senere.

https://www.facebook.com/Debatten/videos/1692302680810683/

Lærer man de rigtige ting i folkeskolen?

Fagene har ændret sig en smule siden jeg gik i skole, og generationerne før mig, vil sikkert kunne fortælle om endnu flere ændringer. Generelt synes jeg at alle fagene har vigtige elementer og er alment dannende, selvom jeg ikke har sunget Kumbaya My Lord siden jeg gik i 4. klasse. Dog virker tidspunktet af visse ting besynderlige. Eksempelvis fik jeg ikke meget udbytte af fagene sløjd og håndarbejde (som i dag er slået sammen til faget håndværk og design) samt hjemkundsskab i 4-7. klasse. Dengang kunne jeg personligt ikke overskue større projekter end at lime træ sammen til et spækbræt eller at save noget i stykker, symaskiner og stof var noget for piger, min motorik kunne ikke tråde en nål i løbet af en dobbeltlektion, og i skolekøkkenet gjalt det bare om at få tilsætte ekstra ingredienser så der var mere kage – yndlingsfag! I dag er jeg ikke nogen tømrersvend, kan ikke sy en knap i en skjorte og øver mig fortsat på at være en smule opfindsom i køkkenet. Jeg forestiller mig at jeg havde haft en smule mere interesse i at lære de ting, i en alder hvor det var ved at gå op for mig, at mine forældre ikke kunne ordne den slags for mig resten af livet. Det er muligvis en meget individuel sag, og for nogle ville det måske have gavnet endnu mere, at være blevet introduceret til glæden ved at skabe noget med hænderne endnu tidligere.

Lad mig slutte afsnittet med at foreslå nogle forløb man burde igennem:

Praktiske færdigheder. I dette forløb skal man lære nogle helt almindelige ting, som ikke alle lærer hjemmefra. Optimalt set bør der måske være en form for medbestemmelse her, da alle har forskellige baggrunde. Forløbet indeholder ting som hvordan man lapper en cykel, hænger et billede op på væggen, renser en vandlås, udlufter en radiator og lignende.

Kildekritik: Jeg ved godt at man har om dette allerede, men særligt Internettet er mere betændt end nogensinde før, så det vigtigt at kunne skelne mellem bullshit eller såkaldte alternative fakta og rigtige nyheder. Man bør også lære at navigere rundt i clickbait artikler, phising, spam, og ekspertudsagn. Særligt i sundhedssektoren er der mange selvudnævnte eksperter der anbefaler og argumenterer forældede eller lodrette forkerte råd, fordi der er et stort marked for det.

Sundhed: Dette emne fylder mere og mere hvilket kun er positivt. Lad det endeligt fortsætte med det. En sund krop og psyke er en stor del af et godt liv. Det er vigtigt at eleverne lærer hvad der er hoved og hale i de mest basale myter, hvad der ligger i at være sund og hvorfor det er vigtigt. Det er sundt at være opmærksom på hvordan man har det, og lære at handle på det, også selvom man kun er 15. år.

Testning

Eksamener, karakterer, nationale tests mv. fylder mere og mere i uddannelsessytemet, og det er en helt forkert udvikling i min optik. Selvom karakterer er en indikation for, hvad man har lært i sit uddannelsesforløb, er det ikke et fuldstændigt billede af virkeligheden. Man bør også huske at formålet med folkeskolen er at lære ungdommen en masse færdigheder, og give dem de bedste mulige forudsætninger for resten af deres liv. Formålet er ikke at de skal klare sig godt i tests og eksamener, og bruge en masse tid på at forberede disse. Det er næppe tests der skaber lyst, ramme for fordybelse og virkelyst eller gør eleverne i stand til at tænke og handle selvstændigt. Det er heller ikke testning der henleder mine tanker på folkeskolens formålsparagrafs fine buzzword som demokrati, alsidig udvikling, frihed, eller fantasi. I de værste tilfælde kommer det til at handle om at kunne præcist de ting der forventes af én til eksamenen, og ikke de ting man brænder for og muligvis skal bruge senere i livet.

  Det var mine umiddelbare foreslag til ændringer i folkeskolen. Er du enig eller mangler jeg noget? Kommentér gerne nedenfor.

  Kilder: Dunn, R. (2003). Introduktion til læringsstile. I R. Dunn (red.) Artikelsamling om læringsstile. Frederikshavn: Dafolo Forlag. (s.51-64)

Illeris, K. (2006). Læring 2. udgave. Roskilde Universitetsforlag

>>Sådan bliver det. Der er intet at gøre.<<

Citatet er fra en chef til medarbejdere i den offentlige sektor, som lektor fra Roskilde Universitet Rasmus Willig har indsamlet til baggrund for sin nye bog >>Afvæbnet Kritik<<. Han viser, hvordan kritikken og debatten mellem medarbejdere og ledere på offentlige arbejdspladser er forstummet. 

Det førstskrevne citat er et af mange, som Willig har med i sin bog, og det er langt fra enestående. Willig skriver: >>Jeg oplever et system, der producerer en uheldig form for kynisme.<< Lederne er frustrede fordi, de er underlagt nogle rammer som ikke tilgodeser den enkelte elev, der falder udenfor disse. Dette har en negativ påvirkning på ledelser, lærere og elever. 

DLF (Danmarks Lærerforening) påstår, at løsningen på dette er >>kommandovejen<< skal vendes om, således at løsningsforslagene kommer fra dem, som beskæftiger sig direkte med problematikkerne, altså lærerene. Desværre ser billedet ikke altid sådan ud på nuværende tidspunkt, og man kan undrer sig over, hvordan vi som lærere kan uddanne folkeskolens elever i demokrati, når vi som voksne ikke selv kan formå at statuere eksempel på en demokratisk adfærd. 

I folkeskolens formålsparagraf (§1, stk.3), er der en tydelig indskrivelse af den demokratiske dannelse i det overordnede formål med skolen: 

>>Folkeskolen skal forbedrede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.<<