"The World" seen through my eyes

Bum Bum tiden er gået og jeg har nu været her i New York i næsten 6 uger. Tiden er gået virkelig hurtigt og jeg har nydt hvert minut. Kun haft hjemve når det har sneet, når jeg har haft tømmermænd og når jeg har været syg som jeg faktisk er i skrivende stund. Men ellers er jeg ret godt tilfreds med livet her og der er sket så meget siden jeg tjekkede ind sidst.

  Jeg kan ikke længere huske hvornår hvad skete, så jeg skriver det blot ned som jeg husker det og så håber jeg på at I får en nogenlunde fornemmelse af hvad der sker her i New York.

Vi har været en del i byen – Ja, jeg ved godt vi er herovre for at blive kloge, men det bliver man faktisk også når man går ud. Møder mange spændende mennesker.

Jeg har f.eks. mødt en super sød drag Queen på ’This’N’that’ i Williamsburg, vi snakkede længe om hår, make-up, shopping og mænd. Yderst spændende.

Lasse og jeg er blevet så glade for This’N’that at vi har været der to weekender i træk og begge gang har jeg fået nye drag veninder, danset på scenen sammen med dem og blevet lagt an på af lesbiske og fået make-up advice af bøsser nede på toilettet. You gotta love this place.

Valentines day er som bekendt en dag man fejre herovre, og derfor tog vi da også ud for at fejre dagen. Vi tog på en lækker Mexsikansk restaurant i Hells Kitchen, og selvom Lasse påstår at han ikke vidste det, så var dette stedet for speed dating blandt bøsserne. Underholdende aften, med sangria, cosmo og utrolig mange coronaer. Efterfølgende fandt vi en bar i East Villaget hvor vi drak G&T, dansede til Spise Girls og glemte at tippe bartenderen.

  Derudover har jeg været med Lasse til Match.com event hvor han skulle lytte fornuftigt og skrive en artikel til Metro avisen – Der var gratis drinks, så da vi var færdige med at lytte til  de amerikanske single ladies der tog imod råd fra en skrigende dame i rødt, en bøsse ved navn Perez Hilton der lever af at udstille de kendte, en sex terapeut og en journalist fra Cosmopolitan – Ja så nød vi godt at de gratis sager og tog efterfølgende i byen med to af Lasses venner. Vi endte op på en bøssebar i Chelsea hvor bartenderne havde bar overkrop og var smurt ind i glimtende sager.

Men udover at nyde New York by night, så er det begyndt at spidse til på FIT. Jeg står op kl 6 hver dag, er ude af døren kl. 7 og køber dagens første kaffe kl. 8 hvorefter jeg sætter mig på biblioteket og laver mine lektier. Alt efter hvornår mine classes ligger tager jeg hjem omkring kl. 18. Så jeg tilbringer et sted mellem 9-13 timer på skolen hver dag. Det er på ingen måde ligesom hjemme i DK, så jeg skal virkelig vende mig til det. I går måtte jeg så bukke under og ”pjække” fra mit Fashion Journalism class og tage hjem under dynen. Afleverede min Fashion Week Report, som jeg har kæmpet med i ugens løb, så jeg ikke fik fravær for den. Man må nemlig KUN være fraværende fra 3 classes i hvert fag, og hvis man ikke afleverer en opgave, jamen så går man en karakter ned!!!!

YES, jeg ved det godt. Er lidt bagud i min fortælling om livet her i New York. Men bedre sent end aldrig ;)

  I fredags havde vi en rigtig New Yorker aften hvor vi tog på Sushi Samba og drak drinks og spiste Sushi. Dem der kender mig rigtig godt, ved at jeg ALDRIG spiser Sushi da jeg ikke rigtig kan li det. Men i fredags skulle det prøves. Pernille, Asger og jeg havde fået selskab af min skønne danske veninde Signe, som bor herovre og læser fuldtid på FIT og så min søde ven Lasse hjemme fra Danmark som er i praktik på avisen Metro. Efterfølgende tog vi på tequila bar i Greenwich Village hvor vi fik gratis drinks af en meget lille mand, drak coronas og snakkede om hvorfor Beyonce er sejere end Rihanna. Vores aften blev sluttet af på the Woods i Williamsburg, hvor vi dansede til de tændt lyset kl. 4.

Lørdag stod jeg op og mødtes med Lasse til en rigtig New York brunch på et eller andet hip sted i Williamsburg. Resten af dagen rendte vi rundt på Manhattan og prøvede vores flotte solbriller af, for solen var endelig begyndt at titte frem og sneen begyndte så små at smelte.

Vi tog subway'en op til midten af Central Park og gik en lang tur ned igennem parken til 5th avenue.

Gik forbi Rockefeller Center og den populære skøjtebane, som man så tit ser på film eller i serier. 

Lige ved siden af skøjtebanen var det spærret af og der stod utolig mange mennesker. De hoppede og i perioder skreg de også. 

Vi fandt ret hurtig ud af at det havde med NFL og Super Bowl. Vi vidste ikke hvem nogen var, men selvfølgelig skulle vi da have billeder og hoppe lidt ligesom alle andre :)

Søndag var laundry day, officiel skype-med-danmark-dag og så selvfølgelig Super Bowl!! Pernille, Lasse og jeg tog til Williamsburg – Igen på the Woods som vi havde lukke af aftenen før. Her var der stillet borde og stole op, sat en projekter og kæmpe lærred og så var der ellers one-dollar-beers i lange baner. Kampen var møj kedelig og det sjoveste var klart de mange reklamer der kom hver femte sekund.

  Det var en rigtig god weekend og hyggeligt at slutte søndagen af på The Woods.

Så er første uge overstået og vi er godt inde i uge nummer to. Jeg har haft så uhyggeligt travlt med det hele, så jeg har ikke lige haft overskud til at fortælle om det. Men her kommer en oversigt over mine kurser.

Faces and Places in fashion

Dette er et one credit kursus som jeg har taget som ekstra, for at nå de 12 credits. Det er et ret godt kursus, som alle burde tage. Det er et kursus hvor vi lærer at networke. Vores Professor inviterer højt stående folk fra branchen ind til vores forelæsninger  - Her holde de et oplæg om deres speciale og bagefter er der Q&A’s. Til den første forelæsning fortalte vores professor at dette var et kursus, hvor mange tidligere studerende havde skaffet fede praktik pladser eller endnu bedre – fede job muligheder. Jeg er ret spændt på det her kursus, for det er en fed måde at møde branche folk på. Der er i vores Facebook gruppe blevet lagt et dokument op omkring de gæster vi får på besøg. Kender ikke så mange af dem, men det måske meget fedt, da dette kun kan udvide min horisont inden for branchen. Dog glæder jeg mig til grundlæggeren af Squarespace kommer og snakker. Det er et medie jeg lige er begyndt at bruge, så det bliver interessant at høre hele historien om Squarespace.

I løbet af dette kursus kommer vi til at have to store afleveringer, men derudover vil professoren også gerne have at vi deltager i to mode relaterende events. Det burde jeg lige kunne klare :)

Foundation in Graphic Design

Efter 3 timer på dette kursus, er jeg stadig lidt i tvivl om hvad der skal ske. Vores professor er en lille kompakt dame der arbejder selvstændigt som grafisk designer. Meget af tiden gik derfor på, at hun fortalte om sit liv indtil nu. Førstehåndsindtrykket var ret tørt, men hun har ret god humor og er god til at inddrage jokes I alt hun fortæller. Vi snakkede længe om grafisk design, måden at formulere sig visuelt og den generelle kundekontakt. Egentlig har jeg ikke problemer med at følge med, men der er nogle fagudtryk på engelsk jeg er usikker på, så jeg må ha set ret forvirret ud – hvilket resulterede at hun konstant søgte min opmærksomhed for at se om jeg forstod det hele. Jeg blev bare god til at nikke på kommando og smile de rigtige steder. Vi fik en lille hygge opgave – Lav et exit skilt der informere om hvor døren er i tilfælde af brænd. Det skulle henvende sig til ikke engelsk talende folk, altså ingen skrift, kun symboler. Fin opgave – tegnet i hånden og til sidst skulle de alle op og hænge så hun kunne gennemgå dem i plenum. Jep – fin opgave indtil hun kom til min tegning. Her blev der ellers kommenteret på tegningen og da hun være færdig med at fylde min tegning med jokes, kritik og grin – Ja så forsatte folk i klasse. HAHA, åh gud – synes slet ikke den var så slem. Vi skulle så henover weekenden tegne den op i illustrator og aflevere den i går. Jeg besluttede mig for at jeg med oprejst pande sætte mit navn på tegningen. og ganske som jeg havde forudset var den slet ikke god nok til at blive vist. Men det okay, for ja den var faktisk ret grim :)

  Capstone design studio

Et ord – GENIALT! Det er et virkelig fedt kursus, dog minder det om noget jeg har haft hjemme på KEA før, bare meget mere kreativt. Det er et kursus hvor man udvikler firma identitet for virksomheder. Vi arbejder i grupper og vores professor går meget op i at sammensætte grupperne udfra ens stærke og svage sider. På den måde får man hjælp fra sine hold kammerater til at forbedre ens svage sider. Professor Lerner er en meget sød dame og hun er helt vild med udvekslingse – Især hvis man kommer fra Danmark. Så allerede der har jeg to plusser i hendes bog. Vi er i grupper på 5-6 elever og i hver gruppe skal der være en gruppe leder. Tro det eller ej, men jeg er blevet gruppe leder i mit gruppe som vi har valgt at kalde HUE. Mine nye gruppe venner virker rigtig søde, men kan mærke det er et stort ansvar jeg har fået, da det foregår på en helt anden måde end hjemme i Danmark. Der er ret mange ting jeg skal tage højde for, og en gang om ugen skal jeg til leder møde med professor Lerner hvor vi snakker om gruppen og vores arbejde. Resten af gruppen skal så også vurdere mig til professor Lerner, og hvis jeg får nogle dårlige vurderinger kan dette godt have indflydelse på min endelig karakter for dette kursus. Fik jeg sagt at det amerikanske skolesystem er lidt anderledes end det danske, for ikke at sige MEGET!

Fashion Journalism Workshop

Fashion Journalism workshop er nok det kursus jeg har glædet mig mest til, derfor har det også været det jeg har frygtet mest. Til hvert kursus bliver der udleveret en plan over forløbet, hvad der skal læses, hvordan karaktererne bliver givet, hvor meget de forskellige afleveringer tæller osv. Til dette kursus blev der så også udleveret et dokument med regler for dette kursus. Det skulle underskrives så hun vidste at det var forstået. 

Hun er en meget striks dame og man skal ikke pisse hende af. Men laver man sine afleveringer og deltager i timerne, så skal det hele nok gå. Hun er virkelig dygtig og har utrolig mange ting på sit CV, så hende skal jeg virkelig sørge for at forblive gode venner med og suge alt hvad hun siger til mig.

En af grundene til at jeg var så nervøs for den første time, er at man her i USA kan gå ind på en hjemmeside der hedder Rate my professors og søge på ens professor. Ikke en side jeg umiddelbart vil anbefale. Vurderingerne af min professor var ganske enkelt forfærdelige og der stod ting som ”run for your life” og ”Avoid her if you can”.  Men fast besluttet på at det skulle fungere tog jeg til den første forelæsning og blev positivt overrasket. Måske er det meget sundt at frygte det man allerhelst vil – Så ligger jeg kun flere kræfter i mit arbejde. Vores første aflevering skal afleveres i morgen, og som den flittige studerende jeg nu er (men aldrig har været før) har jeg da allerede lavet den. Og det er slet ikke fordi jeg er så skide nervøs for hendes bedømmelse, at jeg lige har sendt den en tur til Danmark, hvor den lige bliver læst igennem for evt. Grammatik fejl. Opgaven hedder ”your own sense of style” og går ganske enkelt ud på at give en detaljeret forklaring af vores personlige tøjstil. Vi skal sørge for at være meget beskrivende i vores sprog, så læseren kan se det hele for sig. Jeg har valgt at kalde min opgave ”A whole closet full of clothes and nothing to wear” og ganske enkelt forklare mine udfordringer i at pakke til dette ophold i New York! Færdig er jeg og meget spændt på hendes bedømmelse. For lige at gøre livet lidt mere spænde at leve, så skal vi da lige have en lille grammatik test i morgen. Yderst interessant og det har slet ikke resulteret i mange søvnløse nætter :) 

Publicity Workshop

Fredag fra 12.10-15 har jeg Publicity workshop – Det er et PR fag, hvor vi skal lære alt i forbindelse med PR. Vi opbygger vores eget lille press-kit i form af 7 dokumenter. Det virker til at være et stille og roligt fag, hvor man kan stresse helt ned og fordybe sig i sit arbejde. Det er i hvert fald det hun ønsker vi skal føle.

Min professor er en dejlig kæk dame, der har så meget at fortælle. Hun virker enormt forvirret og hun er typen der fortælle en ting og midt i det hele har hun så lige noget andet hun skal fortælle. Det gælder virkelig om at følge med, men det er ganske underholdende. Hendes personlighed, hendes udseende og hendes væremåde er som at se et afsnit af Desperate Housewife – Hun er en tro kopi af Bree, bare med et forvirrende twist Hun har den samme tagrende page frisure, den er bare blond. Hun har små fine cardigans på, som hun retter på konstant og hele hendes mimik er bare meget klassisk, feminin og en snært snobbet. Men hun er et virkelig venligt mennesker der kun har et mål, og det er at hjælpe os.

Ord som but, whatever og små smaske lyde kommer konstant ud af hendes mund. Hun er også typen der siger ”ten of them you know, and ten of them you know, but you don’t know, you know them. BUT I KNOW!” Når hun skal præsentere forskellige ting, især sig selv, kan hun godt li at synge nogle af ordrerne. Derudover er hun en dame med mange interesser, hun samler f.eks. på kostume smykke. Ligegyldig information, men når det kommer fra hende er det helt okay. Det virker virkelig som om hun har en fest going on oppe i hovedet, og hendes humør er virkelig smittende. Perfekt professor at have til det sidste fag i ugen.  

Jeg kan allerede li dette kursus og tror på at jeg kan lære rigtig meget. Skal bare lige lære at sortere hendes små finurligheder fra :)

Til samtlige af mine fag skal jeg hver dag læse The New York Times og har efterhånden fundet ud af at "You can't be a New Yorker and not read the New York Times"

Jeg kan vist godt sætte kryds ved jetlag - for jeg har virkelig været ramt denne gang. What a bitch!! Så lørdag aften delte Asger og jeg en flaske rødvin og for første gang i næsten en uge fik jeg sovet helt igennem. Var efterhånden begyndt at føle mig som en på 80 med alt det nattetisseri!!

Pernille er syg og jeg føler mig heller ikke helt på toppen. Så en kombi af det og det kolde vejr, har gjort at vi har haft en chill-laxing weekend.

Lørdag begav jeg mig ud i det kolde vejr og tog til Williamsburg. Her fandt jeg en hyggelig lille cafe, hvor jeg købte en kop kaffe og sank ned i en stol med en god bog. Havde lige brug for lidt alene tid, inden skolen starter  mandag.

Er utrolig nervøs og jeg ved slet ikke hvad der venter mig. Håber dog ikke at det er et kaos ligesom registration day. 

Inden jeg tog fra Williasburg og hjem, smuttede jeg lige forbi min mani-pedi shop. Det er den hyggeligste lille negle salon på Bedford Ave, som Susan og jeg fandt en sommer vi var herovre. Der ligger negle saloner på alle gadehjørner, og i realiteten er de alle ens. Men der er alligevel noget hyggeligt i at de kender en når man kommer derind. Så der fik jeg lige lavet en pedi, imens jeg ventede på at mødes med Asger i Williamsburg. Jeg gjorde det egentlig også fordi det var begyndt at sne igen og mine fødder var stivfrosne pga. mangel på vintersko (Mor: Hvis du læser med, JA - jeg skal ud og finde vintersko idag) 

Søndag er jo hviledagen og det var det også i vores lejlighed. Pernille og jeg var hjemme hele dagen og hyggede med håndbold kampen. Pernille havde fundet en måde vi kunne livestreame den, så det gjorde vi. Dog var vi lidt bagud i forhold til den rigtige kamp, så Facebook opdateringer og snaps hjemme fra Danmark, fortalte os hurtigt at den kamp var tabt!!!

Brugte også dagen på at snakke med venner og veninder over skype. Fik skypet med lejligheden hjemme på Vestergade, min søde veninde Louise (som kommer og besøger mig til April, YES!!!!) og så selvfølgelig far Ole og mor Ann-Beth! :)

  Første skoledag er registration day – dagen hvor man skal få sine kursus ønsker til at gå op i en højere enhed. At vælge  på FIT er ikke helt let og jeg tror ikke der er nogen der kunne have advaret mig mod dette kaos. Uddannelsessystemet i USA er meget anderledes end det danske. Selvom man har valgt et Major – i mit tilfælde, Advertising and marketing communication – kan man vælge kurser fra de andre Majors. Der er altså frit valg på alle hylder og dette lyder som udgangspunkt ganske godt. Men nej – det åbner bare op for et kaos der ingen ende vil tage.

For at være fulltime student på FIT skal man i alt have 12 credits eller derover. Hvert kursus giver et sted mellem 1 til 4 credits, så man skal i gennemsnit have en 5-6 kurser. Vi blev derfor første dag sat til at finde de forskellige kurser vi godt kunne tænke os, og derefter sammensætte vores eget skema. Det lyder måske let, men det er det bestemt ikke. Det er noget af et regnestykke man skal have til at gå op, da man skal sørge for at kurserne ikke ligge på de samme tidspunkter, de samme dag. Når man så har sammensat sit skema skal man registrere online. Mange af kurserne har nogle pre-requisites kurser – som er forudsætning for at man kan tage kurset. Da vi er studyaboard students har vi måske ikke haft alle disse forudsætnings kurser. Derfor starter ”salgsrunden”, hvor vi skal rundt til de forskellige professorer på kurserne og sælge os selv. Man kan godt kalde det en lille ”jobsamtale”, for det er her man skal sælge sig selv og fortælle HVORFOR man skal have en plads på det enkelte kursus. Selvom kurset måske ikke er fyldt op, skal man godkendes. Det er en utrolig stressende proces. Pernille og jeg brugte både torsdag og fredag på skolen og vi gik først hjem kl. 17-18 stykker hver dag. 

At tage afsked med folk man holder af er aldrig sjovt – Og slet ikke når man skal begive sig ud på et utrolig spændende eventyr og ikke kan tage dem med.

I mandags tog jeg afsked med mine tre roomies, min dejlige veninde og hendes mand. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var ked af det da jeg sagde farvel, og tror måske også der var en enkelt tåre eller to. Men efter Security kontrollen, var jeg okay og klar til 4,5 måneds eventyr. 

Pernille (En anden studerende fra KEA) og jeg rejste henover Atlanten sammen og ankom til vores lejlighed i Bushwick kl 22 mandag aften. Vores anden roomie Asger var taget i forvejen og tog godt imod os. Efter en gåtur i vores nye hood gik vi i seng – Trætte efter en lang rejse med dårlige siddepladser, skrigende børn på begge sider og en sidekammerat der ikke havde taget et bad inden han begav sig ud på en 8 timers flyvetur. 

Tirsdag morgen stod vi op – Det var så småt begyndt at sne og kulden havde omfavnet Brooklyn. Så vi pakkede os godt ind og tog til Williamsburg for at spise morgenmad. Til dem der ikke kender Williamsburg, så er det en del af Brooklyn hvor ret mange unge bor og hipster kulturen blomstre. Det er et hipt neighborhood og hvis man skal sammenligne det med noget, så er det en beskidt udgave af Vesterbro i København. Efterfølgende tog vi indtil Manhattan, og på trods af vejret, gav det et sug i maven da jeg igen stod på Times Square. I løbet af eftermiddag måtte vi kaste håndklædet i ringen – snevejret var blevet ret slemt og vi måtte tage hjem.

Det var egentlig meningen at vi skulle starte onsdag, men grundet vejret fik vi tirsdag aften en mail hvor der stod, at registration day var rykket til torsdag. Det er første gang jeg har fået snefri.