Dansk blog om skepticisme

Jeg er blevet gjort opmærksom på at der er meget snak om HPV vaccinen for tiden, især fordi TV2 sender et program om den i aften (d.26/3-2015). Programmet omhandler nogle kvinder, der mener at deres sygdom skyldes bivirkninger fra vaccinen, hvilket har fået mange op af stolen og til tasterne på de sociale medier. Hvordan skal man forholde sig til pigerne og deres historie og er der grund til at frygte vaccinen? Det er de to ting jeg vil skrive om i denne blog.

Kvinderne. Hvad hvis jeg gik rundt og sagde at jeg fik rygerlunger af at gå til lægen? Ville du ikke være skeptisk overfor min påstand? Hvad nu hvis, der var 50 eller 100 andre, der sagde det samme som mig, ville du så stadig være skeptisk? Selvfølgelig ville du det, da du ikke har andet end mine og andres ord for at det er sandt. Prøv at bytte "rygerlunger" ud med "hovedpine" og "gå til lægen" ud med "at få HPV vaccinen". Misforstå mig ikke, jeg er på ingen måde ud på at nedgøre dem, der siger at de er blevet syg af vaccinen og jeg bifalder myndighedernes initiativ til at undersøge dem (1). Det jeg vil sige er at vi ikke skal drage forhastede konklusioner på baggrund af manglende beviser. Ved at gøre det laver vi ikke kun en syndebuk, men vi risikerer også at overse den virkelige årsag, som ville kunne føre os til en behandling eller kur.

Vaccinen og bivirkninger. HPV vaccinen har ligesom alt andet medicin nogle bivirkninger, det er der ingen der benægter. Men er der virkeligt grund til at frygte HPV vaccinen? Først og fremmest indeholder den ikke noget specielt, som andre vacciner ikke indeholder (2), så det er svært at se hvad, der gør den speciel, selvfølgelig udover at den beskytter mod HPV og andre vacciner beskytter mod det de nu engang gør. Udover det er der foretaget studier af vaccinen efter den er kommet på markedet. Et af dem er fra de amerikanske myndigheder FDA og CDC (3), der kigger på 12.424 indrapporterede bivirkninger. Deres konklusion er at der ikke forekommer flere bivirkninger ved HPV vaccinen end ved andre vacciner. Den amerikanske hjemmeside "sciencebasedmedicine" har en artikel, der forklarer studiet, hvis du vil gå lidt i dybden med det (4). Et andet studie jeg vil fremhæve er et nyere dansk/svensk studie (5), der har kigget på forekomsten af multipel sklerose og demyeliniserende sygdomme i næsten 4 millioner kvinder, der enten har fået vaccinen eller ikke har. Deres resultater viser at der ikke er forhøjet forekomst af de førnævnte sygdomme blandt vaccinerede kvinder. Så der er intet, der tyder på at der er noget at frygte ved at få vaccinen eller give den til sit barn. Selv hvis, der var flere bivirkninger ved HPV vaccinen ville jeg stadig argumentere for den, fordi den redder liv. Hvert år får ca. 373 kvinder (6) konstanteret livmoderhalskræft og ca. 98 dør af det hvert år. Det er meget lidelse vi kan undgå og mange liv vi kan redde.

Du hører måske til en af de mange mennesker, der drikker eller spiser light produkter? Så har du garanteret hørt, at de indeholder sødestoffer. Et af disse sødestoffer hedder aspartam og ifølge kridtbanditterne er det farligt. Kridtbanditterne linker til to sider, hvor den ene er dansk og den anden engelsk. Lad os starte med at kigge på den danske (1). Hjemmesiden, man kommer ind på, indeholder en række påstande. Den første påstand er, at aspartam har fået ændret navn til amino-sweet, hvilket er misvisende, da det korrekte navn er ”Aspartame AminoSweet”, hvilket er navnet, som producenten Ajinomoto kalder aspartam. Hos andre producenter hedder det bla. Equal og Canderel. Det næste vi støder på er en liste med syv påstande, her gengivet i kursiv skrift og en anden skrifttype for at give kontrast til mine kommentarer nedenunder dem: 1. Aspartam er et sødemiddel, der søder 180 gange mere end sukker. Aspartam er 180-200 gange sødere end sukker (2), så dette er korrekt. 2. Aspartam udvindes af genmodificerede bakterier, de såkaldte E-coli bakterier! Denne påstand lader til at komme fra en naturalnews.com artikel (3). Dette lader til at være sandt (4). Men om der bruges E. Coli bakterier i produktionen af aspartam er egentlig irrelevant, da aminosyrene er de samme uanset hvor de kommer fra. E. Coli bakterier bruges fx også i produktionen af insulin (5). At E. Coli bakterier og genmodificering nævnes lader til at være et forsøg på, fra hjemmesidens skaber, at skabe frygt. 3. Aspartam bruges til fremstilling af kemiske våben. Denne påstand kan jeg hverken af eller bekræfte. Der er simpelthen ingen troværdige kilder, der skriver noget om det. Men ville det have nogen effekt, hvis aspartam eller nogle af dens komponenter bruges i kemiske våben? Tænk på klor, det bruges i klorgas og i bordsalt, er bordsalt derfor giftigt? Dette lader til at være endnu et forsøg på, fra hjemmesidens skaber, at skabe frygt. 4. Aspartam omdannes til TRÆSPRIT og FORMALDEHYD (nervegift) ved 30 grader og din krop er 37 grader. Når Aspartam nedbrydes omdannes det til phenylanin, metanol og asparginsyre, hvilke alle forekommer naturligt i fx frugt (6). Formaldehyd er en del af metanolens nedbrydningsprocess (7). 5. Aspartam indeholder blandt andet 10% Methanol, hvilket kan gøre blind og give dig methanolforgiftning. Dette er ukorrekt. Metanol er et produkt af nedbrydsningsprocessen af aspartam (6 & 7). 6. E-951 er Aspartam E-nummer betegnelse.   Det er korrekt. Men hvad relevans har det udover at E numre lyder farlige? 7. Det er billigt, derfor smart for producenterne at bruge, for at spare penge! Dette er ikke utænkeligt at det er billigere at producere sødestoffer end sukker, da det kræver meget at dyrke sukker, ifølge aspartam producenten Ajinomoto er det derfor mere bæredygtigt at fremstille sødestoffer end at dyrke sukker (8). Men hvilken relevans har det at firmaer sparer penge ved at producere sødestoffer i stedet for sukker?

Efter denne korte liste kommer den næste påstand: ”Aspartam er "kun" blevet testet på ROTTER! Og de har fået kæmpe kræftsvulster! ” Dette er ikke korrekt. Man har undersøgt aspartams effekt på mennesker. Her er en liste (9) af nogle af de studier, som EFSA har kigget på i deres vurdering af aspartam. Flere af dem handler om aspartams effekt på mennesker. Det er dog korrekt at rotter i nogle studier (10) har udviklet kræft, dog skal de tages med et gran salt, da de kan være fejlbehæftede og resultaterne ikke altid kan bruges på mennesker, da der er forskelle på mennesker og rotter. Fx har rotteracen og dosen af aspartam meget at sige. Selvfølgelig skal vi da også lige have et billede af en rotte med, hvad jeg antager er en kæmpe kræftsvulst, på maven. For mig virker det som endnu et forsøg på at skabe frygt.

Det næste er en liste over produkter, hvor man kan finde aspartam. Selvfølgelig er det i utallige fødevarer, så det er jo korrekt. Dog har jeg et problem med følgende citat, ”Medicin, selv børnemedicin ”. Jeg syntes at det er et meget lavt forsøg på at skabe panik ved at blande børn ind i det. Forældre vil jo gøre alt for at passe på deres børn, så hvorfor give dem medicin, der indeholder et påstået giftstof? Men der er jo ikke sådan at hjemmesiden har en liste over livsvigtig medicin, som folk bør undgå? Eller vent det er der faktisk ved nærmere eftertanke oppe i toppen af forsiden. Listen af medicin med aspartam indeholder antibiotika, smertestillende, psykopharmaka og medicin mod astma og epilepsi, hvilket alt er medicin imod meget alvorlige sygdomme. Lidt humoristisk er det dog at man under kategorien medicin finder Pulmoll hostebolsjer og at anti-depressiver har deres egen kategori og ikke hører under kategorien ”psykopharmaka” og at man har lavet en kategori til ”børne medicin”, der indeholder smertestillende og antibiotika, hvilket virker som endnu et billigt forsøg på at skabe panik og spille på forældres følelser.  Jeg er mildest talt chokkeret over at skaberen af hjemmesiden prøver at skabe ubegrundet frygt for aspartam og samtidigt har den frækhed at antyde at man skal undgå vigtig medicin. Jeg syntes at skaberen af hjemmesiden er uærlig og skaber unødvendig panik og at kridtbanditterne burde have tjekket siden inden de begyndte at linke til den.

Der er stadig mere om aspartam, som jeg vil kigge på, men det vil jeg gøre i et andet indlæg, hvor jeg vil kigge nærmere på kridtbanditternes engelske link og den videnskabelige litteratur.

Med venlig hilsen

SketicismeDanmark