kommunekontoret

Lederens første ord fra morgenstunden: “.. ja, det er træls med det der!” og “arh-men det er sgu da osse for galt!”...

“Arh-men-det-gør-vi-heller-ikke.... den er bare møgirriterende at kigge på, det er den, man bli’r helt bims i hovedet, gør man, hvem har lavet det lort?”.

“Ja, det er simpelthen for dårligt, at alle mulige bare lige kan reservere vores mødelokale, på vores gang”.

Kollega: “Det bli’r regn senere!”.

MUS.

Først så kommer vi, og så går vi hjem..

Det ser ud til regn

Hørt i køkkenet: “Det er kraftedeme nogle ordentlige glas vi har. Der kan kraftedeme være alt for meget vand i”. #halvtomtglas

Når din kollega bliver ved og ved og ved med at ævle om ligegyldigheder og brok over ALT. Hendes knevren dagen lang. Jeg bliver vanvittig. Paris Hilton og tronfølgeloven og udbetaling af pensioner og sådan noget pis. Hvad rager det mig? Emnerne flyver bare gennem luften i en tyk, ligegyldig, usorteret strøm.