densomersej

S og jeg var kærester i to år. Det er længe siden. Efter vi mødte hinanden på Vela, kyssede på Cosy, sagde farvel på Vesterport, men fortrød og kyssede videre i H-toget mod Valby, skulle S til London. Vi skrev beskeder til hinanden mens hun var væk, og de blev længere og længere. Allerede der vidste jeg at jeg elskede hende. Før hun kom tilbage fra London havde jeg allerede fortalt min mor om hende og jeg havde slået op med crusteren til et folkekøkken. Der var ingen tvivl for mig. Jeg satsede alt. S tog direkte fra lufthavnen hen til min lejlighed. Først var det kikset, men vi blev hurtigt dem andre mennesker hader at se på gaden. Dem der bare lige skal nå et til kys, inden 4A kører mod Nørrebro.

C vågner, da jeg rejser mig op, for at få mine strømpebukser på. "Hva' så?" "Jeg kan slet ikke falde i søvn, så jeg futter hjem. Put godt!" Hun giver et utilfredst pust og jeg kravler ind over sengen og kysser hende på kinden, inden jeg tager min bæltetaske, svinger den over hovedet og går ud i natten. Luften er kold og jeg er mindet om andre gange hvor jeg har lavet en sniger. Det giver en særlig følelse at gå fra nogen midt i natten, og min hjerne er hurtig til at finde frem til tidligere minder med samme følelse. Det skete oftere dengang jeg troede at jeg var hetero. Når man lå op ad en krop, som på ubeskrivelig vis bare ikke føltes rigtig. Bussen kommer heldigvis hurtigt og selvom lyset derinde er ubarmhjertigt, er det bedre end at vente i kulden. Hele vejen tænker jeg på S og på forskellige måder at formulere min kærlighed. S har en kæreste. De har været sammen et halvt år, men hun har tit fortalt om at det ikke gik godt. S's kæreste er jaloux. Specielt på mig. Selvom jeg ligesom har spildt min chance med S.

Efter ordene har sluppet mine læber, ved jeg det. Jeg har elsket hende lige siden. Det betyder fandme at jeg stadig gør det. Resten af natten er jeg fjern. Skyder skylden på jointen, venter bare på at C. skal falde i søvn. Ligger ved siden af hende og ser den ene film efter den anden. Har brug for at distrahere mig selv, så jeg ikke gør noget drastisk. Jeg har lyst til at skrive til S. Jeg har lyst til at fortælle hende at det lige er gået op for mig at jeg stadig elsker hende. Jeg ender med at finde min notesbog i min taske og skrive det ned. “Jeg savner at du er min familie.” Efter jeg har skrevet det, begynder jeg at tage tøj på. Jeg er ligeglad hvor længe jeg skal vente på en bus, jeg er nødt til at komme ud nu. Hvert sekund jeg bliver liggende i Cs seng, har jeg sværere og sværere ved at holde mig selv ud. Som om at min bare tilstedeværelse gør mig til løgner.

“Aldrig?” Jeg kigger op på hende. Min mund er så tør, at det føltes underligt at tale. Jeg er ikke normalt så skæv som nu, men der var ikke flere cigaretter, så hun rullede en joint udelukkende med skunk i. “Nej, aldrig. Jeg ved ikke en gang om jeg ærger mig over det...” “Du er helt sikkert gået glip af noget.” Jeg sidder nøgen i hendes fodende og kigger op på hende. Men da jeg fortæller hende hvad hun er gået glip af, kan jeg pludselig mærke det i hele kroppen, jeg bliver selvbevidst og tager en dyne omkring mig. Det føles overvældende at fortælle videre.  “Jeg forelskede mig i hende, første gang jeg så hende. Det var totalt kikset og fuldkommen rigtigt. Vi så hinanden på Vela,” jeg behøver ikke en gang at kigge op, for at vide hvilket ansigtsudtryk hun har lige nu, “der var nogle af vores fælles venner, men de forsvandt ligesom én for én, mens vi sad og talte sammen. Pludselig var det bare os to. Vi gik imod Cosy og købte gå-øl på vejen.” Jeg prøver at skære ned på mængden af detaljer. Jeg kan se at hun er ligeglad, men jeg kan stadig huske hvert minut fra den aften. “På Cosy kyssede vi så, og da vi besluttede os for at tage hjem, gik hun først ind i sit tog, men kom så løbende ud igen, da dørene begyndte at bippe, for at give mig et sidste kys.” C. tænder en cigaret og kigger op på mig. “Så tog hun med mig hjem. Og jeg har elsket hende lige siden.” Jeg kan se på C. at hun slet ikke er med. Hun har virkelig aldrig været forelsket.