jeg havde faktisk fået det okay
jeg var begyndt at indfinde mig med at vi ikke længere er sammen
og at vi ikke kommer til at være det nogensinde igen
for en uge siden mødte jeg ham
og på dagen jeg mødte ham, var det præcis to måneder siden han fortalte, at han ikke længere ville være med mig
det var to måneder siden jeg havde set ham sidst - siden jeg stod grædende i hans hoveddør, kyssede ham farvel og så ham køre på arbejde, velvidende om at han fra det sekund ikke længere var min
for en uge siden, da jeg stod på banegården, hørte jeg en stemme kalde mit navn
det var ham
der kom et sus af ubehag strømmede gennem min krop
jeg kiggede dybt i hans smukke blå øjne, med uro i kroppen
og det føltes som om, at der var gået år, siden jeg så ham sidst
han så så voksen ud
sådan helt anderledes og så alligevel helt ham selv
da han for fortalte mig at han ikke synes at vi skulle være sammen
var det rigtig vigtigt for mig, at vi gik fra hinanden på en ordentlig måde
på en måde hvor vi ikke gik fra hinanden i et skænderi
på en måde hvor vi kunne huske de gode ting
på en måde hvor vi kunne se hinanden i øjnene efter
og det var så fint og rart at se ham
og han var så sød og god
og det hele var præcis som jeg havde ønsket det ville være
men jeg har været ulykkelig siden
jeg føler jeg er tilbage til nulpunktet, hvor alt er håbløst og virker uovervindeligt
jeg er tilbage til ikke at kunne se mit liv uden ham
tilbage til destruktive tanker
og sådan skal det ikke være
snowghoul
yousharknotpass
discoholicmusic