Ok, det kan godt være, at jeg ikke supertramper den i et sabbatår, men min sommer inden uni og forfatterskoleopholdet bliver alligevel 10 % Ida Supertramp (reference til filmen “Into the Wild” - SE DEN FILM) Mit liv er ok spændende. Ok stressende. Jeg bor p.t. hos mine forældre på det allermindste værelse i huset aka rodeværelset, hvor der blandt andet står en fryser, der synger smuk duet med min tinnitus. Jeg står midt i en flytning og skal have ALT ud fra min lejlighed samtidig med, at jeg forbereder min sidste eksamen. Udover det, passer jeg mit arbejde i pizzariaet hos Osman mine 3 faste vagter ugentligt OG starter så småt på det nye arbejde. Fuldtidsarbejde i en by 40 minutter fra, hvor jeg bor. Altså hey, jeg er ret hjemløs. Men til gengæld ikke arbejdsløs. Og jeg har IKKE tænkt mig at rådne op på 7 kvadratmeter minus den kvm fryseren stjæler, minus de 2 kvm sengen stjæler og minus de 2 kvm det store klædeskab stjæler. En fyr fra min klasse, der bor, hvor jeg skal arbejde, er superdupersød og siger, at jeg sagtens kan overnatte hos ham, når vagterne varer til midnat. Altså jeg spurgte bare, om han eventuelt havde en hundekurv, jeg kunne ligge mig i. Og så tager han bare imod mig med åbne arme med allerbedste “efterskole”-mentalitet. Og nåja, min roomie / tidligere roomie / klassekammerat / kinda soulsista bor, hvor jeg skal arbejde, og hun vil gerne vise mig rundt i byen, og jeg glæder mig til at bruge tid med hende. Og en veninde fra folkeskolen har OGSÅ arbejde i den by, og det bliver bare godt det hele. Altså alt hvad mit liv har bestået af med skole og dertilhørende socialt samvær, lejlighedslivet og Osman, stopper så småt, men et nyt eventyr begynder. Altså først engang når jeg vågner op fra min studenterrus med en deform hat, fordi jeg har fucket så meget op og bollet med en eller anden i en busk og nøgenbadet og taget en døgner og drukket en kasse øl og været til udpumpning, selvom det ikke eksisterer længere, og jeg glæder mig så meget!
P.S. hvis nogen af jer gerne vil have en roomie eller leje et værelse ud eller et eller andet i Aalborg (eller Aarhus måske?), så er frøken Egomentalitet fresh som en fisk. Eller noget deromkring.