#jagthund

                               Dette er én af de mest udbredte myter om Pit Bullen: At den har en låsemekanisme i kæberne der gør, at den ikke er i stand til at give slip så snart den bider. Myten er blevet skabt af de, som ikke er bekendte med gribende jagt- og hyrdehunde og derfor er vildledt til at tro, at der må være noget fysisk anderledes ved disse hunde sammenlignet med andre.

Det er ganske rigtigt, at bulldogs, i deres tid som jagthunde brugt mod vildsvin og bjørne, blev fremavlet til ikke at give slip på deres bytte. At give slip var lig med døden for både hund og jæger - det var absolut ikke være hundens beslutning hvornår det var tid til at give slip. Hunden var nødt til at hænge fast indtil mennesket besluttede, at situationen var sikker nok til at gøre således.

Man avlede derfor videre på de hunde, som viste sig værdige i disse prøvelser og var beslutsomme og modige nok til at blive hængende, uanset hvor farligt og skræmmende det blev. Der er ingen fysisk forskel på en bulldogs kæber og hvilken som helst anden hunds kæber - de er konstrueret på akkurat samme måde, både i kranie- og muskelstruktur. Formen kan ganske rigtigt se anderledes ud fra hund til hund, men der er ingen skjult låsemekanisme at finde hos nogen som helst hunderace; bulldogs holder fast, fordi de gerne vil holde fast.

          Der er ingen magi i bulldoggens kæber. Styrken ligger i hundens vilje.

Ulvens forskellige jagtegenskaber er grunden til, at vi har forskellige hunderacer i dag. Grupper af hunde er oprindeligt inddelt efter, hvilken jagtteknik der er blevet intensiveret i dem gennem nøje avl. Hver hund har sin rolle i jagten. Disse roller kan inddeles i en rækkefølge:

                                          Søgen efter lugt

               En støvers speciale er at lede efter lugten af byttet.

                                                                                            Forfølgelse af lugt

           Det er også krævet af støvere at forfølge lugten efter den er blevet fundet. Langbenede hunde, såsom disse Engelske Foxhounds, er populære til denne opgave.

                                                                                                    Lokalisere bytte

        Det er pointerens opgave at vise jægeren hvor byttet er.

                                                                                      Snige sig ind på bytte

           Fårehunde, som denne Border Collie, er specialiserede i at snige sig.

                                                                                                                Jage

     For greyhounds, så drejer det hele sig om selve jagten, hvor byttet bliver løbet efter.

                                                                                                               Fange

          Alle hunde har evnen og viljen til at fange noget i bevægelse, hvilket er derfor de elsker at løbe efter bolde og frisbees.

                                                                                                                    Gribe

Pit Bulls er specialiserede i at gribe fat og holde ved.

                                                                                                                         Dræbe

Alle hunde kan stadigvæk udføre den dræbende del af jagten.

                                                                                                  Æde

Alle hunde ynder at bruge lang tid på at tygge på et måltid. Når hunden hygger sig med et tyggeben eller piller fnugget af en tennisbold, kommer dette instinkt op til overfladen.

Mange folk tror fejlagtigt, at Pit Bullen er blevet fremavlet som en dræbende hund, hvilket ikke er rigtigt - det er jo ikke dens opgave at beslutte, hvornår en jagt eller en kamp er ovre. De er udelukkende fremavlet til at holde fast, ikke slå ihjel.

En anden myte relateret til denne er, at Pit Bulls har ekstremt hårde og knogleknusende bid grundet den "låsende" kæbe, men dette viser sig heller ikke at være rigtigt. Som sagt før, så er det Pit Bullens vilje, og ikke dens kæbe, der gør noget som helst ved dens bid. Hårdtbidende hunde var ikke ønskværdige blandt jægere og bønder, og det var heller ikke specielt udbredt blandt datidens dogmen. Nogle var rigtigt nok begejstrede, hvis deres hund bed særligt hårdt og de forsøgte også at avle videre på dette træk, men forgæves - hvis hunden bed hårdt, så var det fordi den godt ville, ikke fordi dens kæber var anderledes konstrueret.

Det er blevet målt og undersøgt af forskere, hvilke hunde der bider hårdest. Resultatet viser, at et hårdt bid oftest er resultatet af et stort kranie. Dvs., jo større hunden er, jo hårdere bider den. Vilde eksemplarer af hundefamilien rangerer overraskende højt på trods af deres størrelse, men dette hænger sammen med måden deres kranie er formet på. Deres mere primitive form egner sig bedre til deres vilde liv.

Rottweiler til venstre, gråulv til højre. Bemærk at hunden har en meget menneskelig bue fra pande til næse, der er resultatet af selektiv avl. Ulven mangler denne bue. Ulvekraniet viser også en stærkere underkæbe.

Forsøg på at måle hundes bidstyrke viser disse resultater:

       Bidstyrke i kg.

Mastiff = 252 kg.

Stor Ulv = 184 kg.

Rottweiler = 148 kg.

Afrikansk Vildhund = 143 kg.

Amerikansk Bulldog = 138 kg.

Schæferhund = 107 kg.

Amerikansk Pit Bull Terrier = 106 kg.

Hollandsk Hyrdehund = 104 kg.