Kære Citronmåne. Jeg har altid elsket dig. Og nu mere end før.
Vores flittige huskok, Claus Holm, har sammen med Dancake opgraderet Citronmånen, så man bliver både begejstret og en smule nostalgisk.
Den gamle var kult, den nye er bare lækker
I sidste blogindlæg løftede jeg sløret for den nye og opgraderet Snøffel. Nu er turen kommet til at se mod nattehimlen og mindes en anden kageklassiker. Det er naturligvis Citronmånen. Og anledningen er, som du måske allerede har gættet, Coops 150-års jubilæum. I sin tid var Citronmånen en af de mest solgte kager herhjemme. Blandt andet fordi den kunne fås her og der og allevegne – og vakte glæde i værkstedet, sommerhuset og patruljevognen. Og i en tid, hvor vi elsker remakes og reboots af kendte klassikere, var det nærliggende at præsentere en ny variant af alletiders mest poetiske kage med det gule skær.
Spis Citronmånen, som den er, serveret med en kop af den nye Cirkel Kaffe og en lille en til venstre ben...
- Fra Claus Holms tre tips til nye måder at nyde Citronmånen (Se længere nede)
Hvordan tør vi at røre en klassiker?
Det kræver mod at ændre på en populær opskrift. Men kage-fanatiker, Claus Holm, og teamet fra Dancake er gået til sagen – uden at lade sig forblænde af Citronmånens klassiker-status. Det er blevet til en forfriskende, moderne fortolkning, selvfølgelig med et pift af lakrids. Kagen er så godt som den samme, men tilsat Claus Holms choko-lakrids-sirup og en god håndfuld kakaonibs. Glasuren er tilsat smag af havtorn og løst strøet over med flager af tørret havtorn. Med et strejf af gourmet og kant er Citronmånen pludselig blevet god stil. Jeg er spændt på, hvordan danskerne tager i mod den. Jeg har altid været vild med den, men nu tør jeg godt at sige det højt.
FILM: Se den inspirerende film om Citronmånen. Du kan i øvrigt også købe Citronmånen her >
Claus Holm: Tre måder at nyde Citronmånen på
Claus Holm har – igen – tre anderledes ideer til, hvordan du kan servere en gammel klassiker eller den nye udgave på nye og uventede måder.
Pisk creme fraiche 38 % med vanilje, og kom lidt havtorn i. Vend æbler i både med citron og appelsinskiver, dryp med lakridssirup, og servér med Citronmåne og den piskede creme fraiche.
Skær Citronmånen i lange skiver, læg den på en tallerken, hæld skyr og jordbær over og top med kakaonibs. En slags citron-bruschetta.
Spis Citronmånen, som den er, serveret med en kop af den nye Cirkel Kaffe og en lille en til venstre ben.